Nu er det snart tid til at brække digitale arme og ben på den stakkels motorcroskører igen. Det ser nemlig ud til, at vi får efterfølgeren til 2009’s fantastiske Trails HD den 18. april. Udgivelsesdatoen til Trials Evolution blev af Eurogamer spottet på Xbox Marketplace. Datoen var sat til den 18. april, hvilket er en onsdag. Den passer derfor fint med den vanlige onsdagsarkade-udgivelse på Xbox Live Marketplace. Datoen blev dog ændret igen, og nu er der omkring 787 år til, at spillet udkommer.