Da Rockstar Games for et par uger siden udgav deres egen game launcher, spekulerede Wane, at det kunne handle om at Red Dead Redemption 2 var på vej til PC.

Og søreme om det ikke er præcis hvad Rockstar har annonceret i dag: Red Dead Redemption 2 udkommer til PC, og vi kommer ikke til at vente længe! Spillet kommer på gaden allerede om en måned, nemlig tirsdag den 5. november.

PC-versionen kommer til at have forbedret grafik, nye missioner og nye våben i forhold til konsolversionerne, der udkom for cirka et år siden. PC-gamerne får også adgang til online multiplayer via Red Dead Online.

Spillet kommer ikke til at være eksklusivt til Rockstars egen launcher, men hvis man forudbestiller i Rockstar Games Launcher inden den 22. oktober, får man yderligere to klassiske Rockstar-titler med i købet. Forudbestillingerne åbner den 9. oktober.

En stor nyhed for PC-folket, der kan glæde sig til at sadle op og udforske det vilde vesten.

20 KOMMENTARER

  1. #5 ja død?? Det var sgu ikke så vilde vesten når man ikke kunne ramme en skid. Solgte min ps4 som jeg havde købt udelukkende for at spille online. Men da det var forbeholdt controllerboys med autoaim i freeroam lobbies, så var det altså en koet fornøjelse. Det passede så med at efter jeg og tilsyneladende mange tusinde andre havde klaget over der kun var aa-lobbies, kom der så et fix som “kun” autoaimede på kroppen og ikke længere i hovedet. Så at jeg nu kan få lov at svinge musen på bedste revolvermanér er jeg satan æde mig oppe at køre over, for jeg kunne få såååå mange timer til at gå med freeroam, når man ikke var i autoaim battles.

  2. Er der nogle der har benyttet “Pre-purchase Red Dead Redemption 2 for PC” gennem “Rockstar Games Launcher” ? For spillet dukker ikke op hos mig.

  3. #8 Min gik fint igennem og spillet er også i mit bibliotek, dog er der en del der oplever at “Store” simpelthen er forsvundet fra launcheren nu. Folk har snakket med support der ikke anede et klap som sædvanlig og en anden fik at vide det måske kunne være pga. regionelle restriktioner og dermed var ude af rockstars hænder.

  4. #8 Jeg endte med at købe gennem VPN, gennem England. Min store knap forsvandt også, og support kunne ikke sige andet end at jeg skulle oprette en ticket, men heller ikke det kunne jeg få lov til.

    Brugte i øvrigt Tunnelbears gratis VPN, fungerede fint. Hvis nogen tør satse, så koster spillet 300 kr hvis man kører VPN gennem Indien. Og 420 kr i England.

  5. På Reddit er folk blevet fortalt at det er fordi Danskere ikke må købe det på pc, en forklarer han er blevet fortalt at hvis man prøver at komme udenom ved at bruge VPN så er det et brud på ToS og man kan få fjernet spillet fra sin konto… Om der så er hold i det eller ej ved jeg ikke.

  6. #14 Det forstår jeg ikke, flere af mine venner har købt det her i Danmark uden problemerm uden at bruge VPN. Og der står også at det er tilgængeligt worldwide.

  7. #15 Hvornår har de forudbestilt det? Jeg fik mit forudbestilt mellem kl 16 og 17 da jeg så det var oppe, andre har store problemer lige nu med at bestille da store er forsvundet fra launcheren, jeg kan heller ikke se store delen i min launcher længere, men min pre-purchase af spillet står på mit bibliotek

  8. Roooolig nu, selvfølgelig kan danskere købe det, der er stadig lang tid til, synes lige man skal slå kold vand i blodet, hvis ikke det måtte sælges til danskere hvorfor kunne vi så købe det til PS4? giver ingen mening det der, det er klart en fejl i deres nye fine launcher, kunne man ikke også købe det i Epic Fuck store?

  9. Vi tager det skam helt roligt, der bliver blot fortalt hvilke problemer der er pt. med Rockstar Launcheren, og hvilke ting support melder tilbage om

    Jo man kan købe gennem Epic store, GreenmanGaming og Humble Bundle, så er der dog først mulighed for at bestille d. 23 Og Tror det var engang i december Steam skulle få det.

    Det ændrer dog ikke på at man ikke kan bestille gennem deres egen launcher og at der er kommet en del forskellige meldinger fra support som må antages at være officielt

  10. Loggede ind for første gang i går, og det ser da ud til at det virker igen nu, jeg kunne da i hvert fald fint pre order uden problemer.