Stardock og Ironclad Games er blevet mødt med et søgsmål fra spiludvikleren Rebellion. Rebellion mener åbenbart, at navnet Sins of a Solar Empire: Rebellion, samt at der på spilæsken står “Rebellion” med store bogstaver, træder Rebellion over tæerne. Om Rebellion har en sag eller ej, vil vi lade være op til advokaterne at finde ud af. Men det sjove i sagen er, at Rebellion hævder, at Stardock og Ironclad har valgt Rebellion-navnet for at få deres spil associasteret med udvikleren Rebellion. Nu er Sins of a Solar Empire rent faktisk et meget vellidt og rost strategispil. Hvorfor skulle Stardock og Ironclad dog have lyst til at blive knyttet sammen med den Rebellion, der for nyligt leverede det elendige NeverDead og det pinligt katastrofale Rogue Warrior. Måske skulle Rebellion koncentrere sig om at få hævet det lave niveau på deres spiludvikling i stedet for at jage meget tynde søgsmål.

























