Ready Player One havde premiere her før påsken og har trukket folk godt i biffen. Filmen er Steven Spielbergs største “box office hit” siden den fjerde Indiana Jones film (2008).

Det er Variety som i går kunne bidrage med salgstallene og Ready PLayer One hentede $53 mio. ind på hjemmemarkedet og yderligere $128 mio. uden for USA. Spielberg har i det seneste årti mere fokuseret på lidt anderledes film, som måske ikke helt har den samme bredde appel som hans tidligere værker (E.T., Jurassic Park, Dødens Gab m.fl.)

Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull, som generelt bliver betragtet som en gang rod, havde en indtjening på over 100 mio. i 2008. Forventningens glæde er ikke sådan at ignorere. War of the Worlds med Tom Cruise i hovedrollen fra 2005 hentede $64 mio. ind i åbningsweekenden (USA).

Har du været i biffen her i påsken og fået set Ready Player One?