Vi omtalte det kommende Red Dead Redemption “kompendium” i går i forbindelse med Undead Nightmare-traileren. Vi har nu fået oplyst en dato for, hvornår du kan købe DVD’en, som byder på de hidtil udsendte udvidelser (DLC) samt en samling “free-roam mods”. Europæiske gamere vil således kunne købe det hele samlet den 26. november, hvor den vil blive udsendt som en boks-udgave af Undead Nightmare-udvidelsen. Vores egen “Banan” har allerede været i gang med lidt ekstra zombie-drab.

























