Det er ingen hemmelighed, at hardware-producenten Razer har set sig godt varme på Android-gaming. De kunne i januar måned præsentere deres Razer Forge TV. Det er heller ingen større hemmelighed, at den Kickstarter-finansierede mikrokonsol, Ouya, har længe har ledt efter en køber. Derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse, at Razer i dag helt officielt har offentliggjort detaljer omkring købet af Ouya, som inkluderer teknologi og også holdet bag den lille konsol. Razer har aldrig været bange for at tage chancer, og selvom det bestemt ikke er alt de har held med, ser Razer-chef Min-Liang Tan store muligheder i Android-baseret gaming / tv, til trods for at det hidtil har været lidt af en fuser set med pengebrillerne på. Det er meningen at Ouya store’en skal relanceres som Cortex til Android TV. Razer lover også, at de vil holde liv i Ouya-gamerne i minimum et år endnu og derfor forsøge at overbevise dem om at se nærmere på Forge TV. Du kan tage et smut forbi Polygon, hvor Brian Crecente byder på en aldeles glimrende gennemgang af Razers tanker bag købet af Ouya.


























Old news much?
Investeringsbanken Mesa Global skrev at Ouya var blevet købt af Razer tilbage i midten af juni:
http://liliputing.com/2015/06/razer-acquires-ouya-android-game-system-startup.html