Razer benyttede E3 messen til at løfte sløret for efterfølgeren til den populære Boomslang mus. Den lille nye kommer til at hedde Mamba.
Razer Mamba er navnet på Boomslangens efterfølger, der vil være færdigudviklet og produceret engang til efteråret. Den nye mus vil bygge på teknologien bag Boomslangen, men designet vil ligge tættere på traditionelle mus, og skulle således ikke volde nær så mange tilvænnigsproblemer, som den første Razer mus.
Udover Mamba musen, har Razer også tænkt sig at bruge sin præcisionsteknologi til en række PlayStation 2 produkter, der ligeledes vil få præmiere engang i efteråret.




























