Sony har endelig givet os en dato for Ratchet &; Clank: Full Frontal Assault, også kendt som Ratchet & Clank: Q-Force her i Europa. Spillet skulle udkomme engang i november, hvor det tilbyder CrossPlay samt CrossBuy mellem Playstation 3 og PS Vita. Det betyder, at du kun skal købe spillet til en af de to platforme, så kan du spille det på dem begge. Sidder du for eksempel midt i et godt spil på din Playstation 3, så kan du tage spillet med dig på din vej til skole, arbejde eller hvor du nu end skal spendere din tid. I USA lander spillet den 27. november i butikkerne og på Playstation Store. Vi har dog ikke den helt præcise europæiske udgivelsesdato endnu. Men den burde ligge tæt op ad den amerikanske. Prisen bliver $19.99.


























Håber sgu det bliver bedre end deres sidste udgivelse i All4One… det var godt nok en tynd omgang i forhold til de foregående…
Har forsøgt at købe den gamle trilogi i HD og PSN men virker ikke i øjeblikket. Kan den anbefales?