Der er et var graverende irritationsmomenter i Sea of Thieves, som gør livet surt for mange spillere. Rare har nu adresseret flere af disse i et blogindlæg og der er en eller flere patches på vej.

Det blev ret hurtigt tydeligt, at Rares Sea of Thieves har mange mangler. Grundideen er der bestemt, men indholdet og “feature-sættet” lader meget tilbage at ønske. Rare producer Joe Neate har dog nu bidraget med et blogindlæg, hvor han gennemgår flere af de største kritikpunkter angående gameplay og også delvist fortæller hvad Rare har i sinde at gøre ved dem.

“Player-griefing” i forbindelse med sunkne skibe samt muligheden for at vælge private session til ens crew er to punkter, som vil gøre en forskel. Neate har dog intet nyt omkring det allerstørste problem for Sea of Thieves: Der er simpelthen for lidt at tage sig til. Sea of Thieves har rundet et salg på 2 mio., men det kunne med al sandsynlighed havde solgt noget bedre, hvis der bare var mere at tage sig til.

Har du spillet og opgivet Sea of Thieves eller er du stadig til søs?

2 KOMMENTARER