Vi må indrømme, at det ikke ser specielt heldigt ud. Først rykkes finalen en uge pga. Rock That Arena, og nu flytter vi den endnu 25 timer. Det kunne have været gjort smartere.
En formel undskyldning kommer herfra redaktionen til ThE*EaGlE, Zyc, Mr_MaNsOn, Raze, Trinity, Sumpah, Odysseus og Phreak (de 8 øverst rangerede spillere på ranglisten for juli måned) og alle de spillere, der godt kunne have tænkt sig at have fulgt kampene fra i dag klokken 14.00.
Grundet en kedelig intern misforståelse på redaktionen, gik undertegnede og Phonetic galt af hinanden og det ellers aftalte tidspunkt lørdag den 5. august (i dag), hvor finalen efter planen skulle have været afholdt. Af en eller anden årsag, blev datoen inde i vores hoveder forvandlet til at være søndag den 6. Ikke specielt heldigt (for at sige det mildt).
Ikke desto mindre, håber vi de 8 involverede spillere godtager vores undskyldning og stadigvæk er interesseret i at afgøre julis rangliste i morgen fra klokken 15.00.

























