Gik du glip af The Game Awards i sidste uge, så gik du nok også glip af den seneste trailer for Avalanche Studios’ Rage 2.

Udover at demonstrere den vilde action spillet vil byde på, den enorme verden man kan lege i og det spændende udvalg af måder man kan slagte sine modstandere på, så kom der også endelig en udgivelsesdato til spillet, nærmere bestemt den 14. maj 2019.

Der loves mere information om spillet i de kommende måneder, så vi rigtigt kan blive varme inden foråret rammer os.

Rage 2 udkommer altså den 14. maj 2019 til PC, Xbox One og PlayStation 4.