Den årlige QuakeCon turnering er netop afsluttet, med turneringer i Quake 3 1v1, CTF og Doom 3 1v1. I Quake 3 CTF blev det til en finale mellem Amerikanske Cloud9, som skulle kæmpe imod de franske Against All Authority, der vandt matchen 2-1.

I Quake 3 1v1 blev det til en rematch mellem klankammeraterne ZeRo4 og czm, der havde mødtes forinden på pro-tourney4, hvor ZeRo4 vandt 29-13! I the Grand Final skulle de mødes én gang til, og denne gang var det også pro-tourney4, der blev spillet som det første map. Her skiftede spillet i midlertidig karakter, idet czm lagde godt fra start, og selv om ZeRo4 så ud til at få et comeback i løbet af matchen, vandt czm 21-16. Sidste og afgørende map blev ZTN, hvor ZeRo4 lagde godt ud med at kontrollere mappet, men igen forgæves, da czm fik overtaget og vandt matchen let med 13-5. Hermed vinder czm sit første QuakeCon mesterskab på velfortjent vis med godt spil.

I den sidste turnering, der samtidig også var et af QuakeCon’s absolutte højdepunkter, blev det også til en rematch mellem den legendariske Fatal1ty og daler. Disse havde forinden spillet en 5 minutters opvisningsmatch, som daler vandt 4-0, samt en 15 minutters match, som daler vandt 11-7 efter en afgørende fejl af Fatal1ty. Dette gav mange indtrykket af, at daler skulle være den første Doom 3 mester, men sådan skulle det ikke gå.

Første map var The Edge 2, hvor Fatal1ty vandt overbevisende 13-1, uden at være i de store problemer. Sidste og afgørende map var Delta Labs, som Fatal1ty havde siddet tykt på gennem turneringen, ved bl.a. at slå den respekterede Quake 3 gamer cha0ticz med hele 20-0! Så drastisk skulle det dog ikke gå, selvom Fatal1ty vandt med 14-2, så var selve matchen tættere end resultatet lyder, men til slut måtte daler se sig slået. Dermed vinder Fatal1ty en efterhånden tiltrængt turneringssejr, og kan indtil videre kalde sig den bedste Doom 3 gamer. Tillykke til vinderne.

1 kommentar