En gruppe svenskere har besluttet sig for at forsøge at bringe holdspillets glæder ind i Diablo II-verdenen. De har derfor startet en PvP-turnering for hold.
Deltagerne i turnering skal tilmelde sig i hold med 3-6 spillere på hver, og de enkelte kampe afvikles herefter på Battle.net i kampe med 3 på hvert hold.

Svenskernes ambitionsniveau er absolut ikke lille, og planen er at turneringen skal være en ugentligt tilbagevendende begivenhed og afvikles hver lørdag kl 16.00. Første dag er planlagt til at være på lørdag d. 4/11, men der er bare et enkelt lille problem: De mangler ganske simpelt deltagere.

Så er du og nogle af dine venner interesserede i at bevise, at jeres characters er så badass, som I har påstået, burde I smutte omkring Scandinavian PvP Tour’s website.