Så har PlayerUnknown’s BattleGrounds (PUBG) endelig sluppet Early Access-prædikatet og er her til morgen ankommmet i version 1.0. Xbox One-udgaven har allerede rundet et salg på vanvittige 1 mio.

PUBG-serverne har været nede i forbindelse med lanceringen af spillet her i nat. Version 1.0 er nu gået i luften og derfor har PUBG Corp. (Bluehole) foretaget en fuld server-reset. Her i Danmark gik version 1.0 live kl. 08.00.

1 mio. solgte spil på Xbox One på to dage

Til trods for at PUBG på Xbox One i den grad bærer præg af en direkte portering fra PC, har det ikke skræmt villige gamere. På bare 48 timer har over 1 mio. smidt de €30 euro spillet koster i Game Preview-udgaven (prisen bliver den samme ved udgivelsen) og sprunget på. Der er ankommet en første patch. som dog ikke har afhjulpet de ganske store performance-problemer, som PUBG har på Xbox One.

Det vil formodentlig kræve, at PUBG Corp. for alvor hyrer kompetente kodere, som for alvor kan optimere spillet. Heller ikke på PC er ydeevnen noget at råbe hurra for.

1 kommentar

  1. Mit version af spillet går i står ved titleskærmen man kan klikke det væk, tryk
    escape, også kommer menuen frem, hvor jeg kan indstille opløsning og lyd.
    Der efter forsvinder det hele og spillet vil ikke starte..
    lidt træls, da jeg har prøvet at geninstallere det, og det virker stadigvæk ikke.