PUBG Corp. har ikke været synderligere heldige med deres forsøg på at stække snydere i PlayerUnknown’s Battlegrounds. Den seneste PC-patch er trukket tilbage efter store problemer og fejl.

Jeg har tidligere mere end bare hentydet til, at jeg ikke finder PUBG Corp. specielt kapable når det gælder game-tech og at få forbedret PlayerUnknown’s Battlegrounds.

PUBG Corp. foretog i går en “roll-back” til den tidligere version af PUBG pga. kompatibilitetsproblemer, som ført blev spottet efter patchen blev sendt live her torsdag. Rigtig mange gamere havde efterfølgende rapporteret som spil som frøs og crashede som følge af PUBG Corp. anti-cheat system som var en del af den seneste patch.

Det lader til at de må prøve igen og forhåbentlig teste deres software bare en smule bedre. Selvom PUBG kører som en brækket arm og kræver uforholdsmæssigt kraftigt hardware (også på PC), har det ikke skræmt de mange gamere helt endnu. Ifølge Valves Gabe Newell er PUBG nu det tredje bedst sælgende spil på Steam til dato. Det er formentlig endnu overgået af Dota 2, Team Fortress 2 eller CS:GO.

2 KOMMENTARER

  1. #1: Ja problemet er ret udbredt. Har næsten droppet at forsøge og er hoppet på Fortnite i stedet for. Kører bedre og virker langt mere stabilt.