Cross-platform play mellem de tre store konsoller, er ikke en teknisk umulighed. I forbindelse med annonceringen af Switch versionen af Rocket League, var Psyonix ganske tydelige i deres indirekte kritik af Sony. Ganske som med Minecraft, synes PlayStation Network et lukket land. PS4-versionen af Rocket League spiller sammen med PC, men indtil videre holder Sony fast på at der ikke bliver åbnet op for Switch eller Xbox.

Det er ikke fordi Sony ikke kan åbne op, men efter Psyonix har udstillet Sonys modvilje, kom Sony-chef Jim Ryan på banen med en noget forkølet undskyldning på Eurogamer. Xbox-chef Phil Spencer var hurtig på Giant Bomb og nærmest latterliggjorde Sonys argument omkring sikkerhed. Nintendo, som i den grad er baseret på familieorienterede værdier og generelt betragtes som den mest lukkede af de tre store, har ikke haft nævneværdige betænkeligheder.

Siden har Microsoft og flere langet ud efter Sony for ikke at sætte gamerne først. Psyonix har gentaget at det reelt set kun kræver at begge trykker på den rette knap.

Psyonix’s Jeremy Dunham har senest på Engadget forsøgt at lægge yderligere pres på Sony og fortæller, at de hver gang får det samme svar fra Sony. Nu har Psyonix en ganske klar interesse at se deres Rocket League spille sammen på så mange formater som muligt, men vi kan da håbe at Sony på sigt åbner op med multiplayer med de to andre konsoller. Det kommer før eller siden – om Sony vil det eller ej.

1 kommentar

  1. Det er ikke nødvendig for Sony at gøre dette….

    I gamle dage da Microsoft var den dominerende indenfor online gaming ville de ikke have noget som helst at gøre med cross platform gaming overhovedet. Men efter at Sony har erobret store markedsandele, så har Microsoft fået en anden holding til det.

    Microsoft er virkelig despereate at få solgte nogle XBOX One enheder og deres egne community er virkelig lille i forhold til det massive store PSN som sidder virkeligt tungt i både Europa, Asien og ikke mindst Australien også. Så man godt forstå at de gerne vil ind på PSN.

    Desuden kan man allerede spille Rocket League cross platform mellem PS4/PSN and PC.