NPD har nu offentliggjort uafhængige januarsalgstal for det nordamerikanske marked og det giver helt sikkert anledning til glæde hos Sony. Deres PlayStation 3 har nu for første gang solgt mere end Microsofts Xbox 360. Selvom både Microsoft og NPD’s egen Anita Frazier forklarer det ud fra mangel på Xbox 360-konsoller efter det voldsomme julesalg, har det helt sikkert en psykologisk “branche-effekt”. Sony og PlayStation 3 har, efter en hård start, fået god medvind og forventningerne er store i 2008. Ser man på NPD’s top ti over software-salget, er det for tredje måned i træk Xbox 360-udgaven af Call of Duty 4 som topper listen. Der er ingen PS3-titler i top ti overhovedet.

8 KOMMENTARER

  1. #1
    Hvorfor den har solgt enormt dårligt sit første år. Den anden afgørende faktor har været den høje launch-pris. Når de vigtige eksklusivtitler (GT5, FF13, MGS4, WipeOut, LittleBigPlanet?) begynder at nærme sig i løbet af 12-18 måneder, skal salget nok stige.

    Det har naturligvis også noget at sige, at Xboxen har været på markedet et år længere end PS3’en.

  2. Sonys største problem er slet ikke salget af deres konsoler. Når firmaet får “attachment rate” op (antal solgte spil pr. PS3-konsol), vil de for alvor kunne nappe markedet fra de to (Wii & X360) andre.