Ganske som ventet, offentliggjorde NPD deres uafhængige salgstal for konsoller og spil for februar måned gældende for det nordamerikanske marked i går. Sony kan glæde sig over, at deres PlayStation 3 er solgt i større antal end Xbox 360’eren for anden måned i træk (280.800 imod 254.600). Dog bliver begge konsoller slået af Nintendo DS (587.600), Nintendo Wii (432.000) og selv PlayStation 2 (351.800). Microsoft var allerede i går på banen med en forklaring og udtaler sig igen i dag overfor Next Gen, hvor de endnu en gang angiver manglende konsoller pga. det store julesalg som hovedårsagen. Microsoft bør dog ikke være synderligt kede af det. Kigger vi på spilsalget, er 360’eren igen den dominerende maskine. Den sætter sig på de to første pladser (Call of Duty 4 & Devil May Cry 4) og halvdelen af top ti listen består af X360-titler. Microsoft ligger dog ikke på den lade side og er igen i dag ude med riven efter Blu-Ray formatet.

10 KOMMENTARER

  1. Tror Xboxen er kommet til det punkt, hvor alle der har lyst til at have en, har en. og derfor sælger den ikke så meget. PS3 er netop kommet ned i acceptabel pris, hvilket nok er grunden til dens succes pt.

  2. Ja det skal nok får nogen til at overveje Xbox igen, men også især nu hvor blue ray ligesom har vundet krigen, så kunne man jo også godt tænke at folk så en ide i at få fingrene i en billig blue ray afspiller og så oven i købet lige få en konsol til spil oven i hatten ik?

  3. Synes, det er ekstremt besynderligt, at håndholdte maskiner (altså DS, kender ikke så meget til PSP) sælger så godt. Ja, de er transportable og relativt billige. Men spiloplevelserne, de tilbyder, er da totalt underlegne i forhold til de rigtige konsoller samt pc’en, både hvad angår det tekniske, men så sandelig også når det kommer til gameplay, holdbarhed og dybde.

    Jeg er ikke helt sikker på, om det er hardcore eller casual gamers, der hælder til det håndholdte format, men jeg gætter på det sidste. Og det er en foruroligende udvikling, synes jeg. Førhen var spillene tilegnet os få, der nød at spærre os inde i ugevis og centrere alt omkring dybe spiloplevelse. Men i dag er det i højere grad for alle, da de fleste spil er noget, man sætter sig med en times tid og så slipper igen.

    Håber bare, der fortsat bliver plads til de rigtig nørdede og dybe spil, og udviklerne ikke helt går over til halvtomme, actionprægede koncepter pga. bedre salgstal.

  4. #4-6

    Well, nu er alle Final Fantasy-spil fra 1-6 samt afarter af 7’eren udkommet til de håndholdte, så at man ikke får dybde eller mange timer ud af det, er vel så meget sagt. Der udgives mange jrpg’s osv. eksklusivt til de håndholdte, fordi udviklingsomkostningerne er lave, og de samtidig sælger mange millioner eksemplarer.

    Et andet eksempel er er det nyeste DS-eksklusive Zelda-spil, der, ifølge wikipedia, havde solgt lige under 4 mio. eksemplarer indtil d. 31/12 2007.

    De håndholdte er de store konsoller overlegne i salgstal, og det er ikke kun baseret på salg til børn. Jeg tror også at PS3’ens integration med PSP’en har øget/vedligetholdt salget. Gamecube’en havde mig bekendt også integration med DS’en, hvilket sikkert også har hjulpet.

  5. #1 ja eller måske nogen bare ikke gider døje med RRoD? Hvis Xbox 360 ikke havde denne fejl så havde jeg muligvis haft begge konsoller stående, men RRoD og kvaliteten afholder mig fra MS, jeg GIDER simpelthen ikke det bøvl. Så vil jeg hellere blive ved min PS3 som måske pt. er lidt bagud men i det mindste fungere som den skal.

    Kommer der en Xbox 360 med BluRay og 100% INGEN RRoD så kunne jeg sagtens forstille mig at ville købe sådan en også.

    #3 Helt enig. PS3 er ikke blot en konsol, mange betragter den ligeså meget som et home entertainment center/billig BluRay afspiller….

    #7 Ja du har ret, jeg bruger fx. min PSP når jeg ikke lige er nær min PS3, med PSPen kan jeg fjernstyre (RemotePlay) min PS3 derhjemme og fx. sætte den igang med at hente ting ned, som demoer osv. se film og billeder samt høre MP3 på farten hvis bare jeg finder WLAN et sted.

  6. Har det som #8. Jeg har lige købt en PS3 (har en Wii i forvejen), da der kommer masser af gode spil her i 2008, men jeg havde nok ventet med den og købt en 360’er, hvis det ikke var for 360’erens tydlige problemer.

    Det afholder en rigtigt meget for at købe den, når man kender 5 personer og ud af de 5, har 4 haft problemer med RROD…. Så kan det godt være at det er blevet bedre på de nye 65nm cpu modeller, men folk oplever stadig rigtig mange problemer med dem.

    Jeg kender inkl. mig selv, 3 personer som bare venter på at 360’eren bliver noget mere stabil, så hvis Microsoft vil have et “comeback” skulle de komme i gang med at fixe deres defekte design.