Propaganda Games har her kl. 10 dansk tid gjort deres “Velociraptor Pack” tilgængelig via Xbox Live Marketplace. For 400 MS Point (kr. 36) får du fem friske baner. To af disse er multiplayer-baner og der er også blevet plads til en enkelt co-op bane. De sidste to er modificerede udgaver af allerede eksisterende baner i Turok. Velociraptor Pack’en bør også indfinde sig på PlayStation Store i løbet af de kommende dage. Touchstone, som udgiver Turok, har desuden fortalt, at PC-udgaven af Turok vil blive udgivet den 22. april i USA. En europæisk dato er endnu ikke blevet oplyst.