Europæiske WiiU-ejere kan se frem til et rigtig godt gys, når horror-seriens seneste kapitel, Maiden of Black Water, endelig finder vej til vores lokalområde. Serien er kendt som Fatal Frame i resten af verden, hvilket har ledt til en del forvirring gennem tiderne. Ikke desto mindre har de forgange Project Zero-spil været blandt mine absolutte yndlings horror-titler, og lever Maiden of Black Water bare en smule op til standarden, er det altså en titel man næppe vil gå glip af. Annonceringen dukkede op ved fremvisningen af en Limited Edition-udgave, og ved samme forbindelse nævnes den 30. oktober som udgivelsesdatoen.