GameSpot er blandt en håndfuld af websites, som dækker D.I.C.E. messen i Las Vegas, USA. Her har Ubi Softs vicepræsident for marketing nu udtalt (eller talt over sig om man vil), at firmaet er klar med en efterfølger til Prince of Persia: The Sands of Time mod slutningen af året. mere specifik, så nævnes juleperioden. Man kan så håbe på, at Ubi Soft har lært af deres erfaringer og ikke forsøger at udgive alle deres spil på én og samme tid. Sidste år, blev flere af deres ellers udmærkede titler (bl.a. Beyond Good & Evil) kvalt pga. alt for mange spil i julen.