Vigil Games kaster snart Døden i nakken på os. Og med manden med leen følger der heldigvis en masse loot, noget som ikke rigtigt var til stede i det første Darksiders. Du vil både finde loot i skattekister og ved at dræbe fjenderne, ganske som vi kender det fra spil som Diablo. Og selvom Darksiders II ikke er nær så loot-drevet som Diablo, så er det virkelig en dejlig tilføjelse, der nok skal give masser af trang til lige at spille ti minutter mere, så du kan finde lidt bedre udstyr. Systemet er tilmed enormt strømlinet og let at gå til, uden at virke nedtonet eller fordummet. Darksiders II lander den 21. august til Xbox 360, Playstation 3 og PC. Du kan se mere til loot-systemet i Prima Insider-videoen under nyheden.

























