Vi har rystet rygtebøssen her til morgen, og et overraskende og yderst sørgeligt rygte faldt ud på gulvet. Bethesda trækker stikket på Prey 2. Det er KUN et rygte, og Bethesda har endnu ikke kommenteret på sagen. Men ifølge et post på NeoGaf – bakket op af et tweet fra Bethesda-manden Brian Karis, så ser det sort ud for Prey 2. Det er i sandhed en overraskelse, da Prey 2 af mange var set som et af de bedste og mest interessante spil på horisonten. Dertil er/var Prey 2 forholdsvist langt henne i udviklingen. Vi håber ikke, at spillet er blevet SHIFT+DELETED, det ville være en skam. Vi skal dog huske på, at netop Prey-spillene er ufattelig holdbare. De er ikke sådan et slå ihjel. Prey 1 blev rent faktisk annonceret tilbage i 1995, men det udkom først i 2006, hvor det havde været igennem et utal af forskellige designs. Vi bringer nyt, så snart Bethesda selv annoncerer noget. hvilket burde ske senere i dag.


























Gjorde det ikke ondt på ham ??