Danske MediaMobsters har fået en fjer i hatten af Gamer’s Hell, der har offentliggjort positivt hands-on preview af deres kommende spil, Gangland. Artiklen giver en kortfattet beskrivelse af spillets handling og beskriver den ikke helt normale blanding af action og rollespil i Gangland. Gamer’s Hell konkluderer, at Gangland meget vel kan være en usleben diamant, og når spillet udkommer den 27. februar (oprindeligt den 14. februar), skulle der være store muligheder for en positiv overraskelse. Vil du se mere, kan du besøge vores Gangland galleri.

























