Antallet af politikere, der efter “bedste overbevisning” beskylder spil for at medvirke til virkelig vold, vokser ufortrødent i USA. I dag kom turen til en senator fra Conneticut. Han var sikker på, at Adam Lanza ikke havde begået drabene i Newtown, hvis han ikke havde haft adgang til “et våben, som han så i computerspil”. Denne senator lægger dermed sig selv overst i bunken af politikere, der uden dokumentation beskylder spil for at medvirke til virkelig vold. Og det kan man naturligvis påpege uden problemer, hvilket mange spilmedier også gør. Men det lader efterhånden ikke til at være pointen med disse udtalelser. Pressen bliver næsten automatisk deres talerør, når politikerne snakker om spil og vold, og som vi ser fra denne tale, står berørte mennesker og nikker i baggrunden. Det handler sandsynligvis om at appellere til befolkningens følelser, når de forsvarsløse børn altid omhyggeligt nævnes i afslutningen på alle udtalelser af denne type. Vi håber, at den forskning om forbindelsen mellem spil og vold, som Obama vil have den amerikanske kongres til at udføre, sætter følelserne på pause og behandler sagen med objektivitet og respekt. Du kan se senatorens udtalelse i en video under nyheden.

5 KOMMENTARER

  1. “Han var sikker på, at Adam Lanza ikke havde begået drabene i Newtown, hvis han ikke havde haft adgang til “et våben, som han så i computerspil””

    Den kan man så også fortolke som at han ikke burde kunne få adgang til det våben, hvilket jo er hvad fornuftige mennesker argumenterer for. At få en begrænsning på hvilke våben der er tilgængelige, og måske bedre kontrol.

    Og er der egentlig nogen der er i tvivl om at våben er lavet til at dræbe, selv hvis vi ikke havde computer spil? Det er utroligt de ikke selv kan se hvor langt ude de er.

    Det morer mig også at de fanatiske gun lovers i USA bliver ved at argumentere for at en 150-200 gammel lov er ukrænkelig, samtidig med at de har så pisse travlt med at blande sig i at ‘mellemøsten stadig lever i middelalderen’, når det kommer til deres love.
    Derudover blev den del også indført i en tid hvor det tog op til 30 sekunder mindst at reloade efter hvert skud, og meningen med den var at de kunne forsvare sig imod bla. england da de ikke havde en hær dengang. Det er ligesom ikke aktuelt mere idag.

    De har hul i hovedet de Amerikanere.

  2. Jeg ved ikke lige hvad for noget falsk mod man har brug for for at gå op imod forsvarsløse civile, men Amerikanerne er åbenbart villige til at finde på alle mulige søforklaringer for at undgå at snakke om deres sygelige våbenkultur og mangel på psykiatrisk sundhedssystem for den generelle befolkning.