Er du medlem af PlayStation 4 Plus, så får du altså smæk for skillingerne i september måned. Sony kaster Destiny 2 efter dig, hvilket må siges at være en imponerende “gratis” titel.

Destiny 2 og God of War III Remaster er de to spil, du får i september måned, og det er bestemt ikke ringe, såfremt du ikke allerede ejer spillene.

Hvorfor Activision har valgt at “give” Destiny 2 væk allerede, skal vi ikke kunne svare på med sikkerhed. Men det kan måske hænge sammen med, at spillet ikke sælger voldsomt godt længere, men DLC til spillet kan sælges i stor stil. Ligemeget hvad, er det nu en ganske flot måned!

Du kan lige nu købe PlayStation Plus i en måned for 60DKK, tre måneder for 190DKK og et helt år for 450DKK.