Den nuværende generation synger på sidste vers. Derfor er det snart tid til at gøre op i den store konsolkrig, som vi egentlig ikke har snakket meget om de sidste tre til fire år. Ifølge en omfattende rapport fra International Data Corporation (IDC) ser det ud til, at Playstation 3 endelig har overhalet Xbox 360’eren. Sony ligger nemlig på 77 millioner, hvor Microsoft ligger på 76 millioner. Tallene er ikke solgte konsoller, men hvor mange, der er sendt til forhandlerne. Er der hold i disse tal, ser det godt ud for Sony. Playstation 3 udkom nemlig et års tid efter Xbox 360, og den solgte meget langsomt i starten, da den var en kende for dyr. Der er dog stadig langt op til Playstation 2, der nåede hele 150 millioner solgte konsoller i dens lange levetid.


























Jeg tror ikke meget på denne “omfattende rapport”.
Microsoft har dårlig nok produceret omkring ½ så mange enheder som Sony.
Hvor Microsoft kom stærkt fra start, har Sony langsomt, men sikkert ind- og overhalet. Både PSN og Sonys eksklusive tilbud er Microsoft langt overlegne. Det bliver sgu fedt at følge næste generation, når intet firma på forhånd har en stærk overhånd.
#2 Kunne ikke være mere enig. På trods af jeg ikke regner med at købe en af de nye konsoller med det samme (hvilket jeg har for vane) ser jeg stadig frem til en meget ligebyrdig konsolkrig.
Det vigtigste for mig bliver, om jeg skal betale for at gå på nettet eller ej. Hvis både Sony og Microsoft vælger, at der skal betaling til for det så slutter konsoleventyret nok for mig.
Hertil kommer vel så, at Microsoft har haft utrolig succes med at sælge Kinekt til Xbox 360? Det må have været en ret indbringende ‘peripheral’.
#4:
Så kan du vel bare vente på Steam Boxen.
Og jeg tvivler selv på, at Microsoft tager betaling for at game online igen. Xbox Live er overhovedet ikke nok foran, til at det er pengene værd.
Der er generelt set meget, Microsoft skal rette op på.
Microsof kræver Guld-abonnement for at spille online, Netflix og Internet Explorer – det går bare ikke længere, specielt når der skal konkurreres med et tilsvarende PSN og senere Steam Box.
#6 Det er over 40 millioner betalende medlemmer af Xbox Live. Det vil sige over halvdelen der nogensinde har købt en Xbox 360 har lige pt et guld abonnement….
Fortæl mig lige igen hvorfor Microsoft skal droppe det?
#7 Det tal kan jeg slet ikke tro på, hvor mange herinde er ikke på deres konsol 2, 3, 4 eller måske mere?
Jeg havde også en 360 Elite, mage til lort at skulle betale for simpel netadgang. Er super glad for min PS3, blu-ray og netflix uden at betale en latterlig månedsafgift.
Med Xboxen føler man jo at man ikke ejer en skid, når man ikke kan bruge nogen som helst online funktioner uden at betale.
Griner billede til nyhed, har du selv sat det sammen?
#7:
Før du kan bruge den statistik, er du også nødt til at vise, hvornår alle folk købte det, samt om antallet af folk der køber Xbox Live Gold er lige så stærkt nu, som det var engang.
Da Xbox 360 udkom, og et godt stykke frem, var Xbox Live langt overlegen ift. Playstation Network, så derfor var det naturligt at betale for en overlegen service.
Det er langt fra sikkert, at situationen er sådan i dag.
Som tingene ser ud nu, får man ikke automatisk ekstra kvalitet for de penge, man betaler ekstra for Xbox Live ift. PSN.
Desuden “trues” Xbox Live også af den kommende Steam Box, med mindre Valve får en hjerneblødning og laver online gaming betalt der (hvilket absolut intet tyder på, de vil gøre).
Nintendo Wii var også en megasællert og har solgt over 90 millioner stk, men derfor står Nintendo automatisk ikke til at fortsætte successen med Wii U. WoW har også 10 millioner betalende abbonnenter, men eftersom stort set alle andre spil bruger F2P-modellen, er det ikke sikkert, at Blizzards næste MMORPG også kan gøre det og blive lige så godt – branchen er anderledes i dag.
Xbox Live Gold har ikke den samme værdi længere – du skal betale for ting, som er gratis hos konkurrenterne. Og hos konkurrenterne bliver du ikke bombaderet med reklamer, som du gør på Xbox 360.
Sony er desuden stærkest på eksklusive spil, mens Microsoft kigger mere på nye tjenester.
Alt synes at bevæge sig væk fra interessen for at betale for muligheden for at spille online, mere end hvad tidligere tiders successer kan opretholde.
Er der ikke noget med at Xbox sælger markant flere spil pr. konsol end PS3 og Wii?