Det lyder som en kliché, hvilket Platinum Games’ studio head Atsushi Inaba også anerkender i et interview med VGC. Det japanske udviklerhus arbejder nemlig for tiden på at udvikle et spildesign, som angiveligt aldrig er set før.

“Right now we’re in the middle of designing something that has never been done before. I know a lot of people say that, but the game we’re working on truly is unlike anything else,” he said.

“Even for our varied history of veteran game developers, this is something that has never been designed before. So from a game design perspective, we’re very excited right now.”

Inaba nævner ikke hvilken titel der er tale om, altså om det er en helt ny eller eksisterende IP, som skal følge den udtalelse til dørs.

Nye tider for Platinum Games

Hoveddelen af interviewet handler dog mest om de tiltag, som Platinum Games er ved at implementere i sin forretning. De ønsker at fuld ejerskab over fremtidige IP’er, hvor de tidligere har været i store udgiveres hænder, blandt andet det fremragende Nier: Automata, som blev til under Square Enix’ økonomiske vinger.

For tiden arbejder Platinum Games på to uannoncerede titler, hvis IP’er de selv har ejerskab over. Inaba tilkendegiver dog, at de bestemt ønsker at arbejde på efterfølgere til nogle af deres tidligere spil, hvilket dog kan være udfordrende, når de ikke selv har rettighederne over spillene.

2019 bliver et vigtigt år for Platinum Games, hvor de forhåbentlig får friheden til at lave de spil de ønsker, uden for meget indblanding fra tredjepartsfirmaer.

2 KOMMENTARER

  1. Det lyder da spændende, om det bliver en succes eller ej, så tager jeg altid hatten af for at man prøver at innovere.