Det er unægteligt noget nemmere at planlægge en angrebsstrategi, hvis man kan bruge et oversigtskort til at tegne på. Sådan nogle kan du nu finde på Counter-Strike 2D.
Med oversigtskort fra Counter-Strike 2D er du både som klan og newbie bedre rustet til at drage i krig. Klanen kan bruge kortene til at planlægge hvem der skal gå hvorhen, hvornår de skal gøre og hvad planen er, hvis det går galt. Noget nemmere og mere effektivt end blot at sige “to stykker snupper smørhulet, og resten rusher”, når man er CT på Dust.

Newbien kan bruge oversigtskortene til at få en fornemmelse af hvor de forskellige områder på banerne ligger i forhold til hinanden, så man ikke ved et uheld forvilder sig ind i fjendens lejr uden back-up.

Kun Siege, Assault og Dust ind til videre

Det tager dog sin tid at lave gode oversigtskort, så indtil videre kan du kun finde Siege, Assault og Dust i listen over baner med kort, men Half-Pint (manden bag Counter-Strike 2D) lover at flere er på vej. Det næste vil være Italy.

Link: Counter-Strike 2D