Nintendo viste stolt Pikmin 3 frem ved E3 2012, og senere fandt vi ud af, at spillet ville blive en lanceringstitel til Wii U. Nintendos eget lanceringsvindue til Wii U strakte sig lettere generøst fra november 2012 til udgangen af marts 2013. Men nu har Treehouse’s Erik Peterson udtalt i en Nintendo Direct-video, at vi først får Pikmin 3 imellem april og juni måned. Han gav ingen årsag til forsinkelsen. Heldigvis er der masser af spil til Wii U i øjeblikket. Det er blot en skam, at de fleste tredjepartstitler ikke kører specielt godt på Wii U’en.

4 KOMMENTARER