Det var ikke de største roser der blev uddelt til The Order: 1886, da spillet udkom tilbage i februar. Et af de store trækplastre var dog den blændende grafik, som hev spillet op i en helt ny liga. Skulle du have lyst til at forevige nogle af de spektakulære begivenheder, kan det nu gøres med den nytilføjede Photo Mode, som vi også har set i InFamous: Second Son og The Last of Us: Remastered. Til trods for denne tilføjelse, har spillet i sin japanske form dog fået fjernet (læs: tildækket) den penis (tak til Kotaku) som var synlig i en af spillets mange quick time events. Det virker dog mere end akavet, da situationen netop viser en mand i kønslig omgang med en kvinde. For en introduktion til Photo Mode i The Order: 1886, har vi vedlagt den officielle Photo Mode Trailer i nyheden.

























