Gametrailers.com fangede Sony Phil Harrison umiddelbart efter firmaets store pressekonference. Journalisten formår endda at irritere Harrison en smule, da han bliver spurgt om det netop annoncerede “prisfald” (hvilket det ikke er, red.) ville have været muligt med Ken Kuretagi ved roret hos Sony. Interviewet runder mange af Sonys hovedpointer ved E3 i år og både PSNetwork og Epic Games’ nyfundne interesse for PlayStation 3 vendes. Gamesindustry.biz brillerer i disse dage, ved at have adskillige gode artikler om Sony. Bl.a. taler David Reeves ud og også Jack Trenton kommer med en lille opsang til spilproducenterne, som ikke helt støtter PS3 som Sony er vant til i forbindelse med PlayStation 2. Senest har Capcoms europæiske chef – Mark Beaumont – stillet spørgsmålstegn ved, om en ekstra controller & lidt flere spil, vil kunne sælge flere konsoller for Sony. Han mener slet og ret, at det er det manglende udbud af kvalitetsspil som holder PlayStation 3 tilbage.