2017 har ikke været specielt gavmild overfor YouTube-stjernen Felix “PewDiePie” Kjellberg. Nu har lommesmerter fået PewDiePie til at starte ugentlige live-streams hos YouTube-konkurrenten Twitch.

Felix “PewDiePie” Kjellberg har haft et par begivenhedsrige måneder. Han fik i februar måned en regulær fyring af Disney efter et par videoer, som fik sponsorer til at trække sig i ganske stor stil.

PewDiePie var efterfølgende ude med kritik af især pressen, som måske ansporede endnu mere debat om, hvorvidt han selv forstod årsagen til at sponsorerne havde valgt at vende ham ryggen.

Kjellberg fortæller nu, at han ikke rigtig tjener penge via YouTube og kritiserer også de seneste ændringer, hvor en kanal ikke længere kan monetariseres, før den har fået 10.000 visninger. Kjellberg har derfor genoptaget samarbejdet med en gammel kending og har allerede leveret de to første udsendelser af NetGlow på Twitch.

Ifølge Tubefilter, tjente Kjellberg kun $490 ($110 i reklamer og 380 fra YouTube RED) på sit seneste indlæg via YouTube. Det er meget langt fra det Kjellberg tidligere har skovlet ind og også blevet ganske rig på via YouTube.

Alt tyder på at Kjellberg er på vej imod et regulært brud med YouTube. Udover de personlige kontroverser har han gentagende gange udtryk sin utilfredshed med den retning som YouTube har valgt. PewDiePie har en Twitch-kanal, som ikke er aktiv, men trods alt har lige godt 850.000 abonnenter. Der skulle han da nok også kunne tjene lidt penge ekstra.

17 KOMMENTARER

  1. Phon, du skriver at det er lommesmerter som får Felix til at starte streams og twitch, men i den video du refererer til, siger han egentlig at det er noget han har villet gøre længe? Er det med lommesmerterne bare et gæt?

    Og så har du noteret at han har leveret to udsendelser med Netglow. Første udsendelse var i går eftermiddags, og der er mig bekendt ikke kommet et afsnit to endnu?

  2. Med 56 mio abb og 2-10 mio views pr video, så skovler han stadig penge ind – ellers er han verdens dårligste forretningsmand.

  3. #3 hans målgruppe er folk fra 5-14 år, så vidt jeg har fattet… tror jeg har set måske 30 sekunder af hans videoer i alt. det er skrækkeligt

  4. #5 – Tror du skal sætte dig lidt mere ind hvad der sker på Youtube pt. Flere store firmaer har trukket deres reklamer fra YouTube og der er et fald i CPM over hele linjen. Har i et specifikt tilfælde set et fald i CPM fra omkring $3,00 helt ned til $0,10 på 14 dage. Og kommunikationen fra YouTube angående dette er reelt set miserabel.

  5. #7: Jeps, præcis som det er med moderselskabet Google.

    #4: Hans indtjening er faldet _markant_. Især hvis beløbene som TubeFilter nævner bare er i nærheden af det rigtige.

  6. #9: Men så igen, Felix nævner selv at Netglow har været en idé han længe har villet føre ud i livet, og at det ikke skyldes lommesmerter. Så, når du skriver at det skyldes lommesmerter, er det så et gæt?

  7. Hvis han havde lommesmerter, så havde han vel bare oprettet sig på patreon?…. Han ville nemt kunne skaffe sig fleretusind patrons…

  8. Det kunne være vildt fascinerende hvis han faktisk stopper med Youtube helt og kickstarter en ny eller eksisterende mindre videotjeneste. Re

  9. #7 Jeg ved ikke om dansk YouTube ikke er påvirket, men min cpm ligger stabilt på omkring 40 kr i april, hvilket er det samme som i marts. 40 kr. er i den høje ende af normalen for mig.

  10. #16 : Han havde oprettet en ny kanal, jacksepticeye2, som meget hurtigt fik over 100.000 abonnenter, og han fik tilsendt en sølv play button fra YouTube. Det var den kanal han slettede.

    Det hele handlede vidst nok om at medierne var alt for hurtige til at lave clickbait ud af alt hvad han gjorde og sagde, så han ville lige lave løjer med medierne, og samtidig skuffe alle hans haters.