Ja, den gode Molyneux er efterhånden mere kendt for at levere brandtaler for hans eksperimenterende spil end for hans medvirken til at levere nogle af spilhistoriens bedste og mest indflydelsesrige spil. Men når den legendariske udvikler nu fortæller os, at han sammen med det nye studie 22 Cans vender tilbage til gudegenren, kan vi ikke lade være med at hoppe på hans limpind igen (igen, igen, red.). Godus hedder hans nye spil. Molyneux fortæller, at de vil genopfinde Populous, spillet som grundlagde gudegenren, spillet som skød den veltalende og yderst iderige iværksætter direkte ind som en af de vigtigste spiludviklere nogensinde. Efterfølgende var Molyneux hovedmanden bag Dungeon Keeper (undertegnedes yndlingsspil nummer 1) og Black & White, samt mange, mange andre store spil. Med Godus samler han Populous, Dungeon Keeper og Black & White i et spil, og trækker samtidig på alt, hvad de har lært indtil i dag. Potentialet er vanvittig stort. Men kan 22 Cans og Peter klare ærterne? Godus er dukket op på Kickstarter, hvor de søger £450.000. De har allerede skrabet godt 10% sammen, så mon ikke de skal nå målet inden de 29 resterende dage rinder ud. Tjek deres kampagne ud. De har endda leveret en lille video, så du er fri for at læse noget. Det er jo snart 2013.


























Så røg der sgu også mønt efter DET spil.
Fordømt!
#1 Hehe… yeah. Kickstarter er efterhånden en fast bestantdel af mit budget :S
Det 34. lag af terningen i Curiosity er også en stor reklame for spillet.
Det er ret snedigt, når man tænker på, at spillet er blevet downloadet 2 millioner gange. Men også et eksempel på, at virkeligheden næsten overgår fiktionen. For en måned siden skrev den falske Peter Molyneux, Peter Molydeux, på følgende på Twitter:
Hvis I ikke allerede følger Molydeux kan det i øvrigt stærkt anbefales. Det er fantastisk underholdning.
Mon Peter Molyneux ikke skal finde på noget originalt?
Must…help…Peter.. british accent… too…strong!
Black and white var sku fedt (specielt ens creature, som var 80% af hvad der var fedt i spillet), men jeg synes bare at der manglede noget. Det blev hurtigt ensformigt og kedeligt..
2eren havde det samme problem.
Jeg vil elske et Black and white (med creature) der holdt en underholdt mere end de første par timer. DET ville være fedt.
Selve idierne med B&W var gode nok, det var det tekniske det var galt med, så jo det kan blive godt
Jeg kan ikke andet end at have respekt for den kære Peter.
Han er kold i røven ift. gameplay’et, teknik osv., men ser spil som noget langt større end det.
Hell, jeg overvejer at smide mine første penge på Kickstarter, blot for at hjælpe Peter!
Hvordan vil de krydse Populous med Dungeon Keeper?
Det orginale Populous er et af mine all time ynglingsspil.
#9 Det handler ikke så meget om at krydse de forskellige spil.
Det de vil er at tage de ting som de elsker ved de enkelte spil og mixe det sammen i et nyt spil.
I Populus kunne man forme jorden. I Dungeon Keeper gravede man gange. I Black And White havde du mulighed for at interagere med dine followers.
Det er sådanne ting de vil mixe og gøre bedre.
Jeg er også backer. Det skal nok blive fedt nok.