Konami har de seneste år genfundet formen med deres Pro Evolution Soccer (PES). Sidste års PES 2016 fik flotte ord med på vejen her på Daily Rush og intet tyder på at Konami har tabt pusten. Tværtimod.

Store roser i de første anmeldelser

VG24/7 har endnu en gang samlet op og bidrager med en overskuelig liste over de anmeldelser som allerede er offentliggjort. Selvom de største medier endnu ikke er på banen, er der tale om ret så konsekvente roser. Et enkelt tital fra God is a Geek, en større håndfuld ni-taller og kun meget få otte-taller som laveste karakter er høsten indtil videre.

Vores bold-ekvilibrist Allan har kastet sig over PES 2017 i dag (PS4). Du kan læse anmeldelsen i begyndelsen af den kommende uge.

7 KOMMENTARER

  1. Der er én ting, der afholder mig fra PES, og det er licenser.
    Jeg kan simpelthen ikke få rigtig glæde af et fodboldspil, hvis spillernavnene eller klubberne er opfundet til lejligheden, heller ikke selvom de er kopier fra de rigtige ligaer.
    Jeg er konsolspiller, så idéen om selv at navngive tusindevis af spillere, det dropper jeg bare.

    Hvis de nogensinde får licenserne iorden, så prøver jeg… ellers er det ligegyldigt for mig.

  2. Det er derfor at det er godt man kan finde det på nettet, og med PES 2017 har de gjort endnu nemmere at ligge ind på PS4.

    Så kan jeg sagtens leve uden alle EA’s licenser.

  3. @kusken

    Jeg har ikke detaljerne helt på rygraden, men mener netop det var optimeringen den var gal med. Kan dog huske at det var dårlige PC-anmeldelser, der afholdte mig fra at købe det.