Spilserien Shin Megami Tensei er måske ikke så kendt i Danmark under sit japanske navn, men under mærkaten “Persona” burde den få flere klokker til at ringe. Udvikleren Atlus har netop frigivet en kort teaser, hvori det fortælles, at Persona slår pjalterne sammen med Fire Emblem-serien i et kommende spil til Wii U. Det seneste, vi så til Fire Emblem, var en udgivelse i 2007, selv om to figurer derfra, Marth og Roy, senere har gæsteoptrådt i Nintendos maskotmassakre, Smash Brothers Melee og Brawl. Persona 4 har gjort en nyere entre med Persona 4 Golden til PS Vita i 2012. Det er derfor mest spillenes generelle kvalitet, der skal tiltrække folk, der ikke allerede er fans er det ene eller begge spil. Og da Persona 4 betragtes af mange som en kronjuvel indenfor JRPG-genren (og navnligt til Playstation 2), er man lovligt undskyldt for at glæde sig til dette nye samspil alene derfor. Du finder afsløringsvideoen under nyheden.


























synes det er super fedt der kommer wind waker HD til wiiU