Da Dishonored 2 udkom den 11. november, var PC-udgaven nærmest uspillelig for mange spillere. Vi måtte skuffede konkludere, at selve spillet var ekstremt godt, men de tekniske kvabbabelser ødelagde store dele af oplevelse. Nu er spillet blevet opdateret til version 1.2, og vi kan med glæde sige, at det er som et helt andet spil!

Efter opdateringen til version 1.2 holdes den gode spiloplevelse ikke længere tilbage af en skidt optimering af PC-udgaven. Derfor har vi opdateret vores anmeldelse, så den holder stik med, hvad du rent faktisk kan spille i skrivende stund. Herunder kan du læse vores tilføjelse til anmeldelsen.

Ved spillets lancering var PC-udgaven mildest talt ikke godt optimeret. Du kan læse det originale afsnit længere nede. Arkane har dog fået rettet skuden, og efter version 1.2 er Dishonored 2 langt, langt bedre. Først og fremmest er de afsindige svingninger i frameraten næsten helt væk. Frameraten holder sig over de 60 95% af tiden, og den falder aldrig mere end til 55. Der er kommet flere muligheder for V-sync samt framerate-begrænsinger, hvilket hjælper med at få spillet til at føles langt mere flydende. I hvert fald for mig.

Der er desuden kommet en slider for sprøjte noget skarphed ind i billedet, hvis du bruger TXAA-antialiasing. TXAA er ekstremt godt til at fjerne de irriterende “jaggies”, men TXAA har tendens til at sløre billedet. I Dishonored 2 blev billedet helt ekstremt sløret. Faktisk var det så slemt, at jeg ikke kunne klare at spille med TXAA. Men med den nye skarphedsjustering er det faktisk muligt at få TXAA-fordelene uden det ekstremt slørede billede.

Arkane har også fået styr på musen. Sigtekornet bevæger sig nu, som det skal, og der er ikke de belastende udsving med musens hastighed.

Har du endnu ikke læst den fulde anmeldelse, kan du jo passende give artiklen en tur. Vær dog opmærksom på, at du kunne få lyst til at spendere pengene på spillet efter endt læsning.

3 KOMMENTARER