Electronic Arts (EA) har nu ganske entydigt sat dato på, hvornår pc-gamerne kan forsøge sig med Mass Effect. Det bliver den 6. maj du skal sætte kryds i kalenderen, hvis du har i sinde at nyde en af den mere veludførte rpg-spil i nyere tid. Vi fortalte allerede for fjorten dage siden, at spillet ville ramme pc-platformen i maj måned og ugen efter kunne vi fremvise de første screenshots. Vi har påklistret EA’s danske pressemeddelelse herunder.
Edmonton, Alberta, Canada (den 26. februar, 2008) – De markedsførende spiludviklere fra BioWare™, en division under Electronic Arts Inc., har annonceret, at det prisvindende, episke rumspil, Mass Effect™ vil udkomme til PC den 6. maj, 2008 i Nordamerika. Mass Effect, der er blevet redesignet til PC’en, lader spillerne indtage rollen som kommandør Shepard, mens de tager ud på et fantastisk eventyr i et forsøg på at frelse galaksen fra den truende ødelæggelse og hvirvles rundt i en historie fyldt med forræderi, heltemod, svære beslutninger og unikke skabninger.
Mass Effect til PC introducerer de følgende muligheder:
- Nyt holdbaseret-menusystem – spillerne kan nu udstede ordrer til enkelte holdmedlemmer og dermed tilføje de taktiske muligheder en ny dimension.
- Løb og skyd-styring – Spillerne kan tildele forskellige færdigheder til ‘hot keys’, som gør det muligt at spille Mass Effect med større fokus på den rendyrkede action.
- Redesignet ‘Mako’-styring – Spillerne kan udforske fremmede planeter og sætte sig bag rattet i forskellige kampmaskiner med den intuitive og kamerauafhængige styring af deres Mako (et terrængående fartøj).
- Ny quick-save-tast og flere pladser til gemte spil.
- Nyt afkodnings-minispil – Et nyt minispil giver spillerne mulighed for at teste deres færdigheder, mens de forsøger at undvige forhindringer og styre deres icon til centrum af den digitale mekanisme.
- Bedre overblik og funktionalitet – Den forbedrede oversigtsskærm gør det lettere for spillerne af vælge og modificere deres våben og armering.


























Uuuh, nice. Det glæder jeg mig til!
idd, mass effect som det skulle have været i første omgang
så er det vel bare at vente
Hahaha jeg ville fandme føle mig snydt hvis jeg havde købt mass effect til xbox 360