Sommervarmen ligger og lurer omkring de 30 grader, og solen står højt på himlen. Frygteligt vejr for enhver gamer. Forhåbentlig har du mørklægningsgardinerne og kolde sodavand klar. For selvom vi spillere som folkefærd måske ikke er glade for sol og fysisk aktivitet, så dyrker vi skam masser af sport. Den digitale af slagsen. Og i dag kan du kaste dig over demoen til PES 2013, der netop er landet på Xbox 360 og PC. Playstation 3-demoen følger senere. Demoen indeholder de brasilianske hold Santos FC, SC Internacional, Fluminense og Flamengo samt landsholdene fra England, Tyskland, Italien og Portugal. PES 2013 udkommer til efteråret. Spil bold!


























Eller PES 2013 demo til PC og Xbox 360 ude nu