Ubi Soft har her kl. 15:00 valgt at tage livet af det seneste døgns rygter, og meldt klart ud omkring PlayStation 2 og GameCube-versionen af deres Splinter Cell: Pandora Tomorrow. Ejere af disse to konsoller må vente en smule længere end ventet, da ubi Soft soft vil sikre sig, at spillet har samme høje standard som Xbox og PC-versionen (og GBA-versionen), som begge er klar i marts måned. Udgivelsesdatoen for de PS2 og GameCube-versionen forventes annonceret snarligt.

























