DreamCatcher har nu offentliggjort detaljerne omkring næste uges udsendelse (forventes mandag) af singleplayer-demoen af deres Painkiller (se screenshots). Du vil få lov at boltre dig på tre forskellige baner med en variation af spillets våben. Det skal dog lige påpeges, at Gamespot tilsyneladende er blevet lovet en eksklusiv-periode, som kan betyde at vi ikke tilbyder filen her på Daily Rush. 3D Gamers forhandler i øjeblikket (på vores vegne) om de eksakte detaljer omkring distributionen af Painkiller demoen. Du kan mens du venter fornøje dig med Unreal Tournament 2004 demoen.

4 KOMMENTARER

  1. Ja, så må vi bare vente indtil DR (forhåbentlig) får lov til at have den liggende. Jeg gider i hvert fald ikke downe den med 0.1 kb/sek fra en eksklusiv server, når DR senere kan levere med max hastighed.

    Phonetic, du giver vel lige et praj når den er klar på DR’s filserver?

  2. Så vidt jeg har forstået det, så har Daily Rush sammen med en masse andre gaming sites gået sammen og nægter at hoste eksklusive demoer, selv efter de er “frie”.