Næsten 10 års udviklingstid senere, er The Last Guardian endelig inden for rækkevidde. Da klokken slog 16 i dag, udløb embargoen for anmeldelser, og det har nu mundet ud i den sædvanlige opsamling hos VG24/7.

Langt de fleste medier giver en score på 8 eller derover, Hardcore Gamer kvitterer med et 10-tal og Eurogamer har påklistret deres ”Essential”-mærkat. IGN og Polygon er dog mere beskedne, og nøjes altså med at kvittere med hhv. 7 og 7,5.

The Last Guardian udgives eksklusivt til PlayStation 4 den 6. december 2016, altså i morgen, og senere i aften vil I også kunne læse vores umiddelbare indtryk.