Antallet af udgivede Nintendo-titler er faldet ganske mærkbart både på Wii U og 3DS’eren her det seneste år. Når Nintendo så udsender en ny titel med et veletableret navn, er er det bestemt ikke købelyst der mangler hos Nintendo-gamerne. GameSpot kunne i går aftes fortælle, at der er solgt over én mio. Super Smash Bros 3DS-spil (via Nintendo Japan) i Japan og det er på under to dage efter udgivelsen. Der har her den seneste uge været en del streamere, som bl.a. har afsløret spillets rollebesætning (med et par ganske store overraskelser). Wii U-udgaven af samme titel ventes klar i november måned til trods for at spillet endnu ikke har fået påklistret en officiel udgivelsesdato.

5 KOMMENTARER