Det er en rigtig god dag for fans af System Shock i dag. Efter at have disket op med en nedtælling i sidste uge, som mere end indikerede at der var noget stort på vej, har Otherside Entertainment nu helt officielt afsløret, at de er på vej med System Shock 3. Navnet på udvikleren siger dig måske ikke det store, men Paul Neurath er en af medstifterne og han var manden bag Looking Glass Studios, som var ansvarlige for det oprindelige System Shock. Det er endnu sparsomt med detaljer, men det er tydeligt at Otherside er i dialog med Night Dive Studios, som senest kunne fortælle, at de var på vej med et remake af det oprindelige System Shock. Vi venter naturligvis på at blive fodret med mere information snarest.

6 KOMMENTARER

  1. Nice, gik igennem 2’eren for første gang, for et lille stykke tid siden. Det var ikke helt så uhyggeligt som nogen havde fået det til at lyde, men derudover synes jeg det var rigtig godt. Så en 3’er i samme stil ville være fedt.