KMM Interactive søer lige nu tre nye folk til at arbejde på et spil, der udkommer i midten af 2015. Ryster vi rygtebøssen godt og grundigt kan vi se, at spillet sikkert er Whore of the Orient. Spillet blev tidligere annonceret som værende en next-gen konsol og pc-titel. Men siden annonceringen, har vi faktisk ikke hørt meget om spillet. Dengang var det dog LA. Noir-udviklerne Team Bondi, der stod bag spillet. Team Bondi imploderede senere hen og mange af udviklerne blev absorberet i KMM Interactive. Derfor kan vi med en vis overbevisning komme med det kvalificerede gæt på, at de tre nye folk skal arbejde med orientalske horer. Præcis hvad spillet kommer til at handle om, ved vi ikke. Men det skulle ligge tæt op ad stilen fra LA Noir, blot rykket til det mystiske øst.

























