Ja, vi ved det godt. Ubisofts onlineplatform/butik u-play er endnu et program på linje med Origin og Steam, som vil optage plads på din harddisk. u-play er påkrævet for at spille Far Cry 3 på pc’en, med mindre du køber det igennem Steam. Men det er ikke så meget det aspekt, denne nyhed handler om. Installerer du u-play og registrerer dig som bruger, får du adgang til en række eksklusive Far Cry 3-videoer, The Far Cry 3 Experience. De er virkelig det hele værd. Serien er lavet som et lille webshow, hvor skuespilleren Christopher Mintz-Plasse tager en tur til de paradisiske øer, for at lave en kikset overlevelsesvideo. Men Vaas og hans bande af pirater sætter en stopper for festen. Og det er grusomme sager. Selvom humoren er tilstede, så lurer rædslerne under overfalden hele tiden. Du kan blandt andet se en ung mand trygle for sit liv, inden Vaas sprænger ham i luften. Du kan også bevidne slaver iklædt døde dyr, som bruges til heste og se folk blive henrettet på grusom vis. Det er ikke for sarte sjæle, og det er en perfekt lille stemningsskaber inden Far Cry 3 slippes løs den 29. november. Du skal ind under Far Cry 3 via u-play, for at se herlighederne.

4 KOMMENTARER

  1. Skal man købe en key gennem steam for at omgå U-Play, eller kan man også købe det fysisk og installere gennem steam, uden om U-Play?