Codemasters har i dag gjort en lille “biografi-trailer” tilgængelig fra deres Operation Flashpoint: Red River. Her får du en beskrivelse og en fornemmelse af karakteren Sgt. Kirby, som giver en lækker personlig fremstilling af udfordringerne i spillet. Kirby tænker rent faktisk over konsekvenserne af sine handlinger og er ikke en “standard grunt”, som vi kender det fra de fleste skydespil. Vi har allerede set gentagende eksempler på, at Codemasters fokuserer på realisme i Red River og denne trailer er helt i samme ånd. Operation Flashpoint: Red River vil blive udgivet den 21. april til PC, PlayStation 3 og Xbox 360.