Det er mere end et par år siden at alle talte varmt om Cloud-gaming. Det var især OnLive og Gaikai, som var eksponenter for de håbløse optimister, som seriøst forsøgte at overbevise os om at spil uden “nævneværdig” latency, var en realistisk mulighed her i disse år. Siden er branchen blevet klogere og bare en smule mere realistisk i vurderingen af Cloud-gamingens begrænsninger. Det forhindrede dog ikke Sony i tilbage i 2012 at købe Gaikai for $380 mio. OnLive kørte dog videre og kom i november måned også til Danmark. Den 30. april er det dog slut. Tager du i dag en tur forbi OnlIve bloggen, kan du læse, at Sony vil opsnappe resten af OnLive og de tilhørende teknologier og patenter. Er du selv OnLive-kunde, bør du lige tjekke deres Service Shutdown FAQ ud også.

6 KOMMENTARER

  1. Det er godt nok et vildt sats fra Sony. Det bliver spændende at se om de kan få noget anstændigt ud af konceptet, men netop grundet latency holder jeg mig endnu til den skeptiske vinkel.

  2. Det er fandme synd for de, som bruger det via deres Philips tv.

    Men som mange skriver rundt på nettet, så må det være deres patenter, som Sony er/var ude efter.

  3. #1 Vild sats? Nej, overhovedet ikke. Det er bare en forpligtelse af det vilde sats de lavede da de tilbage i 2012 købte Gaikai.

    Og de har allerede fået noget anstændigt ud af konceptet. PlayStation Now streamingservices kører angiveligt fint i USA med over 200 streaming-ready spil og med en pris på 300 kroner for 3 måneder er det da bestemt også atraktivt hvis man søger at indhente de missede spil eller bare genspille en klassisker.

    #3 Servicen har været dødende længe, så det er næppe nogen der er overrasket.

  4. #3 Det er fandme synd for dem som HAR et Philips TV Ihvertfald af den nyere slags. Komplet uduelig software de bruger nu.