Streaming-tjeneste OnLive skabte store overskrifter i sidste uge, da de pludselig fyrede samtlige medarbejdere og lod sig sælge til investeringsfirmaet Lauder Partners. Det fortæller Joel Weinberg, CEO ved Insolvency Services Group, til Mercury News. Han fortæller også, at OnLive udelukkende kunne holde sig kørende på deres dag til dag indtjening, noget som kun kan lade sig gøre i meget kort tid. Især når det gennemsnitlige brugerantal kun lå på 1.600 på de i alt 8.000 servere. Havde OnLive ikke fyret alle og ladet sig sælge, ville firmaet ganske sikkert ramme konkursen, fortsætter Joel Weinberg. Gælden kan OnLive dog ikke indfri, og kreditorerne skal kun regne med at se 5 til 10 cents per dollar ud af de $30 til $40 millioner. Det forlyder også, at Lauder Partners har hyret omkring 50% af de afskedigede medarbejdere. Det er da i det mindste gode nyheder.

























