Kotaku kunne i går fortælle, at det kostede ESA (Entertainment Software Association) ikke mindre end $5 mio. at flytte fra Los Angeles Convention Center til Santa Monica under sidste års E3 messe. Prisen på medlemskabet af ESA er efterfølgende firedoblet og det kan meget vel være medvirkende årsag til at så mange producenter nu helt vender ESA ryggen (1 & 2). ESA’s chef, Mike Gallagher, er heller ikke i høj kurs i branchen efter flere uheldige situationer. Det er dog synd at E3 messen bliver devalueret efterhånden som flere af de store melder fra.

























